Bestyrelsen peger på!
Ved det forestående valg til bestyrelsen peger bestyrelsen på, at medlemmerne stemmer på, Helle Øllgaard Jensen til formandsposten.
Helle er en vellidt person, hun kender DRU og har en viden som vi ikke kan undvære i DRU.
Helle har formået at samle bestyrelsen i DRU, så vi nu har det bedste sammenhold i flere år.
Helle har sammen med den resterende bestyrelse formået, at få startet op på stambogsdatabasen igen, og hun har sammen med kasseren, fået etableret betalingssystem på hjemmesiden, hvilket snart vil være tilgængelig for medlemmerne. Disse tiltag har afgåede bestyrelsesmedlemmer, igennem flere år har trukket i langdrag.
Helle har sammen med den resterende bestyrelse stået i spidsen for, at en række tiltag til bedring af DRU´s økonomi er sat i værk. Tiltag som har været drøftet gennem de flere år i bestyrelsen, men som tidligere bestyrelsesmedlemmer har trukket i langdrag, eller undladt at handle på.
Til valget til bestyrelsen i DRU, peger bestyrelsen på, at medlemmerne stemmer på Beate Feddersen, Ulla Bundgaard Sørensen og Henriette Helene Christensen. Disse tre personer, vil sammen med den resterende bestyrelse, udgøre et stærkt team.
Beate er kendt med bestyrelsesarbejde og med at arrangerer udstillinger. Vi bruger hende i forvejen som vores tyske tolk. Beate er i foråret blevet valgt ind i bestyrelsen i EKN (Europæiske kennel Network) med henblik på, sammen med Helle, at blive DRU´s repræsentant i EKN´s bestyrelse.
Henriette er en arbejdsom person, hun er pålidelig og hun besidder en rigtig god arbejdsmoral. Hun er vellidt og dygtig. Hun vil i den kommende bestyrelse skulle fungerer som medlemsregistrator idet hun har en viden og en kunnen inden for dette område, som vi mangler i bestyrelsen. Derudover arbejder hun til dagligt med tal og det er planen, at Jytte og Henriette skal have et tæt samarbejde, i den nye bestyrelse.
Ulla er en arbejdsbi, hun har gode ideer og hun er rigtig god til at tage fat. Spørger man Ulla om hjælp får man sjældent et nej! Hun er vellidt blandt vores udstillere og hun er rigtig god til at tage imod nye udstillere. Ulla vil gerne arbejde for, at vi i DRU kan tilbyde en ungdomsafdeling. Og Ulla vil i den nye bestyrelse få ansvaret for en sådan afdeling.
Hvis der var flere krydser at give af, ville vi rigtig gerne pege på Lone Smidt Jørgensen som 1. suppleant og Jimmy Alfsen som 2. suppleant.
Lone besidder en rigtig god arbejdsmoral, hun er glad og positiv og hun arbejder ligesom Henriette med tal til dagligt. Vi mangler i bestyrelsen folk med flair for regnskab.
Jimmy har været i bestyrelsen gennem en længere periode, først som suppleant siden hen som bestyrelsesmedlem. Vi vil gerne i bestyrelsen at Jimmy fortsat er en del af DRU, men han ønsker selv at træde lidt tilbage ønsker dermed kun at være suppleant.
Vi håber derfor at Lone og Jimmy får stemmer nok, til at indtræde som 1. og 2. suppleant i den nye bestyrelse i DRU.
Bestyrelsen i DRU.
Om DRU
Dansk Racehunde Union
er stiftet den 4. maj 1937, og er landets næststørste og næstældste hundeorganisation til fremme af sunde og racerene hunde. DRU arbejder for at højne standarden for vore racehunde, de enkelte racers specielle temperament samt kendskabet til hundens pleje.